Stress er i én eller anden grad en uundgåelig del af livet for mange. Der er både ydre og indre belastninger og årsager, der forårsager det, og som skal håndteres. Det er bare ikke altid lige let at finde dem. Indimellem kan man sidde med følelser og reaktioner, som er uforklarlige, men som netop kan være en vejviser til, hvad der er på færde, og dermed også løsningen. Her kommer indblik i nogle af de faktorer, der kan være kilde til stress, men som er svære at få greb om på i en hurtig hverdag.
Stress kan udspringe fra ydre omstændigheder som fx det psykiske arbejdsmiljø på jobbet. Nogle arbejdspladser har et direkte giftigt miljø med manipulation, uklar kommunikation og konflikter. Andre gange er problemerne mere subtile, som en underliggende utryghed eller en mismatch mellem virksomhedens værdier og ens egne.
I milde tilfælde kan et udfordrende psykisk arbejdsmiljø tackles gennem dialog, tydeligere forventningsafstemning og personlig udvikling. Men hvis miljøet er decideret skadeligt, for eksempel på grund af manipulerende ledelse eller vedvarende mobning, er det ofte bedst at forlade situationen og beskytte sig selv.
En væsentlig faktor for at mindske stress på arbejdspladsen er psykologisk tryghed. Psykologisk tryghed handler om, at medarbejdere føler sig sikre nok til at udtrykke sig frit, dele ideer og indrømme fejl uden frygt for negative konsekvenser. Når der er psykologisk tryghed, skabes der et arbejdsmiljø, hvor åbenhed og tillid er i centrum, og hvor man kan lære af sine fejl i stedet for at skjule dem.
Mangel på psykologisk tryghed kan føre til en kultur, hvor medarbejdere konstant føler sig på vagt, hvilket er en væsentlig kilde til stress. Uklare forventninger, frygt for at blive dømt eller ydmyget og manglende støtte fra ledelsen kan alt sammen undergrave følelsen af sikkerhed.
For at styrke psykologisk tryghed kan ledere og kolleger arbejde på at skabe et miljø, hvor alle føler sig hørt og værdsat. Det indebærer blandt andet at opmuntre til ærlig kommunikation, give konstruktiv feedback og vise empati over for hinandens udfordringer. En arbejdskultur med høj psykologisk tryghed kan reducere risikoen for stress og samtidig fremme trivsel, samarbejde og innovation.
Nogle stressorer opstår som følge af skjulte belastninger, der kan virke små og ubetydelige enkeltvis, men som gradvist akkumulerer og bliver til en stor byrde. Disse belastninger kan stamme fra både arbejdslivet og privatlivet. Det kan for eksempel være et konstant højt arbejdspres, urealistiske deadlines, eller en vedvarende følelse af ikke at slå til. Privat kan det være daglige bekymringer om økonomi, relationelle konflikter eller ansvaret for at tage sig af andre.
Skjulte belastninger kan ofte overses, fordi de ikke nødvendigvis føles som akutte problemer. De sniger sig ind som små irritationer eller vedvarende tanker, der tapper energi og skaber en grundlæggende følelse af uro. Når disse belastninger ikke håndteres, kan de over tid føre til udbrændthed eller alvorlig stress.
Angst er en anden betydelig, men ofte overset stressfaktor. Mange oplever angst i form af præstationsangst, frygt for at fejle eller endda social angst, når de står foran andre. Angst er i sin natur en normal og nyttig reaktion, der advarer os om potentielle farer. Men når angsten aktiveres hyppigt, kan den føre til en ophobning af stress.
Hvis angsten er let at udløse, kan det hænge sammen med tidligere negative oplevelser, som har efterladt os mere sårbare over for visse situationer. For eksempel kan en opvækst med høje forventninger føre til, at vi som voksne føler os pressede og nervøse i præstationssituationer. At arbejde med angsten gennem terapi eller coaching kan hjælpe med at mindske dens effekt og skabe mere ro i dagligdagen.
Mange af de skjulte stressorer kan spores tilbage til tidligere oplevelser og relationer i livet. Vores tidlige interaktioner med forældre og andre betydningsfulde personer skaber mønstre, der kan forme vores måde at reagere på som voksne. For eksempel kan en følelse af ikke at være god nok som barn vise sig i voksenlivet som præstationsangst eller en overdreven frygt for kritik.
Disse mønstre fungerer ofte på et ubevidst plan og kan kræve dyb refleksion for at blive synlige. Psykoterapi kan være et effektivt redskab til at bearbejde tidligere erfaringer, identificere negative mønstre og skabe nye måder at reagere på. Ved at genbesøge tidligere oplevelser kan vi lære at bryde fri af gamle, selvdestruktive vaner og i stedet skabe et mere balanceret og selvacceptabelt forhold til os selv.
Det første skridt til at håndtere skjulte stressorer er at blive bevidst om dem. Det kræver en indsats at reflektere over ens fortid, forstå hvordan den påvirker nutiden, og tage aktivt ansvar for at ændre skadelige mønstre. Psykoterapi, coaching eller støtte fra nære relationer kan være uundværlige værktøjer i denne proces.
At arbejde med skjulte stressorer er en investering i sig selv, der kan føre til en mere harmonisk tilværelse. Ved at genkende og håndtere de usynlige kræfter, der påvirker os, kan vi frigøre os fra stressens greb og finde nye veje til trivsel og glæde.
(Kilde: Bl.a. Praktisk Stresscoaching af Bjarne Toftegaard.)