Traumer kan beskrives som en rids i psyken, der opstår som følge af en oplevelse, der har være så overvældende, skræmmende og livstruende, at den ligesom har sat sig fast. Et traume kan blive aktiveret i nutiden på forskellig vis og stå i vejen for det, du vil i dit liv og din generelle trivsel. Traumer er ikke specielt synlige eller optræder specielt rationelt i dagligdagen. Du skal et lag under overfladen, før det giver mening. Jeg kan kun sende den største opfordring til at få bearbejdet de traumer, der måtte ligge i dit liv. Jeg selv har været “et par stykker” igennem af mine egne.
Traumer kan beskrives som noget i dit system, der ikke er blevet gjort færdigt endnu. Det kan både handle om, at hjernen og kroppen ikke har færdigbehandlet disse overvældende, skræmmende og truende hændelser.
Rigtig meget kan udløse traumer. De helt åbenlyse er krig, ulykker, overgreb, omsorgssvigt, vold og mobning. Men der er også andre situationer, som udefra set ikke virker voldsomme, men som også sætter sig som traumer, fordi hændelsen var overvældende og skræmmende for den, der blev udsat for det. Det kan være en forælder, der overhørte sit barns kalden fra soveværelset, eller en mors fødselsdepression, som ikke får mødt sit barn i behovet for kontakt i efterfødselstiden. (Og når det er sagt, gør vi det allesammen så godt, vi kan, i vores forældreroller. Det er blot et eksempel.)
Det er også vigtigt at nævne, at der også er gode muligheder for at behandle traumer. Og jeg skulle ikke mene, man kan gå igennem livet uden traumer. Men der er forskel på, hvor store de er, hvor mange der er, og om man får dem færdigbehandlet.
Traumer er ikke bare traumer. Der er forskellige slags af dem, som jeg nedenfor vil beskrive.
Udviklingstraumer handler om de traumer, der kan opstå i de tidlige leveår, og som hæmmer barnets udvikling, hvilket også vil vise sig i voksenalderen, medmindre de behandles. Enten direkte eller indirekte igennem en naturlig udvikling.
Ultrakort fortalt har vi i de tidlige leveår brug for at blive mødt i vores basale behov af en omsorgsperson, såsom kontakt, sige til og fra, have tillid til omverdenen, udvikle selvstændighed, modtage kærlighed for lige præcis den, vi er, uden at skulle præstere.
Hvis du ikke bliver mødt i disse behov, vil der opstå udviklingstraumer. Det er meget skarpt stillet op og temmelig sort-hvidt. For ingen vil blive mødt i alle sine behov. Men læs det som en rettesnor: Hvis du i overvejende grad ikke bliver mødt i ét eller flere behov, så vil der sandsynligvis ske udviklingstraumer.
Udviklingstraumerne kan kategoriseres i fem temaer med hver deres kerneproblemer:
Til dig, der er yderligere interesseret i teorien bag, kan jeg anbefale dig bogen, ”Udviklingstraumer”, af Laurence Heller og Aline Lapierre.
Mange oplever traumer fra skoletiden på baggrund af fx mobning fra børn til børn, fra lærer til børn, indlæringsvanskeligheder, som blev dårligt håndteret og meget mere. Ungdomsårene er også super vigtige for din udvikling. Om du kommer til at tro på egne evner, hvilken identitet du udvikler, hvilke roller du kommer til at indtage i voksenlivet, hvordan du agerer i gruppesammenhænge osv. Og det er afgørende for, hvordan du er blevet sendt videre i voksenlivet.
Choktraumer er traumer, der kommer fra en enkeltstående farefuld hændelse, fx et trafikuheld. Her mobiliserer du virkelig meget energi for at løse det problem, du står overfor. Udfordringen opstår, hvis du stivner og ikke kommer af med energien igen.
I naturens verden, altså hos dyrene, så følger der en naturlig ryste- og reorienteringsproces for at komme af med energien igen. Det gør vi ikke altid som mennesker af forskellige årsager, selvom det ville være det smarteste. Og som konsekvens heraf sidder energien fast i kroppen som et traume og som en kropslig spænding.
Behandling af choktraumet handler om at komme af med energien og “genforhandle” traumet, så man kan komme godt ud af det. Også selvom det allerede er sket og kan være gammelt. Det er selvfølgelig en lidt abstrakt forklaring, og der kan ligge meget i det. Derfor vil jeg til enhver tid anbefale dig at søge hjælp af en psykoterapeut til behandlingen, så du ikke længere bliver hæmmet af et gammelt choktraume.
Posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD) opstår, når du udsættes for hændelser, som er ekstremt voldsomme.
Det kan fx være krig, ulykke, naturkatastrofer, tortur, overfald, dødstrusler, fysisk såvel som psykisk terror, seksuelt misbrugte børn og meget mere.
Symptomer kan eksempelvis være flash backs, hyperårvågenhed, søvnproblemer, konstant frygt, skam, social angst, panik, farer sammen, vredesanfald, depression, håbløshed og mange flere.
Som følge af PTSD’en kan der udvikles undgåelsesadfærd, misbrug, ensomhed o.l.
Lider du at PTSD, er det vigtigt, at de traumatiske hændelser bearbejdes med samtaleterapi – også selvom du allerhelst har lyst til at fortrænge hændelserne. Det er imidlertid den eneste måde at få det bedre på.
Som du har kunnet læse dig frem til, er der forskellige varianter af traumer. Beskrivelserne er ganske overfladiske, og der ligger langt mere bag, herunder også, hvordan de enkelte typer af traumer bedst behandles.
Som psykoterapeut vil det være vigtigt at spore mig ind på, hvilket traume der optræder, og hvordan det optræder i lige netop dig. På den måde ville jeg kunne finde den behandling, som ville virke bedst for dig i din situation.
Afhængig af traumet vil det være forskelligt, hvor lang tid det tager at behandle det. Nogle gange får vi vendt en enkelt brik i puslespillet, mens vi andre gange får flere til at hænge sammen på én gang.