Coachingforløb

Hvad drømmer du om at opnå og skabe i dit liv? Er det et meget specifikt mål eller snarere et område i dit liv, som skal tages til næste niveau? Er der et tema i dit liv, som du én gang for alle vil få greb om?

Så kan et coachingforløb være den hjælp, du har brug for at finde vejen frem til målet, som passer til dig, og for at have én ved din side, der støtter dig dér, hvor det bliver svært.

Du kan have et ønske om at arbejde med ét af disse temaer…

  • Karriereudvikling i almindelighed
  • Karriereskifte
  • Personlig udvikling
  • Præstation og personlig effektivitet
  • Balance mellem fritid og arbejdsliv
  • Sundhed
  • Stress
  • Trivsel og balance
  • Samarbejdsrelationer

Et forløb koster 8.000 kr. og består af 14 samtaler hen over en periode på 3-5 måneder. Konkret vil et forløb bestå af:

  • 1 afklarende samtale á 20+ minutter
  • 2 opstartssamtaler á 90 minutters varighed
  • 4 samtaler á 60 minutter
  • 7 samtaler á 30 minutter
  • Øvelser imellem nogle af samtalerne til at styrke din vej frem til målet

Samtalerne er bygget op om, at der arbejdes på at nå ét langsigtet mål, og undervejs vil vi arbejde med delmål og løsninger på diverse hindringer, som over tid fører dig i mål. Jeg vil som coach indtage en forholdsvis neutral rolle og stille dig en række virksomme spørgsmål, så du frit kan reflektere og finde frem til de løsninger, der lige præcis passer bedst til dig. Samtidig vil vi holde et skarpt øje på målet, og jeg vil tage dig igennem en række metoder, øvelser og opgaver, som vil styrke din vej frem til målet.

I denne type coaching arbejder vi ikke kun med, hvad der konkret skal gøres. Vi arbejder i den grad også med, hvad der sker ind i dig. Det kan eksempelvis dreje sig om indre konflikter, følelser, indre ressourcer, værdier, overbevisninger, identitet o.l., hvor der også kan ligge barrierer og garnnøgler, der skal vikles ud, før målene kan nås.

 

Muligheder og begrænsninger

I samtalerne lægger jeg stor vægt på at spotte mulighederne, men også begrænsningerne er vigtige. For at erkende begrænsninger og lære dem godt at kende, gør det kun lettere for dig at nå din drøm og se mulighederne. Så ved du, hvad du skal investere i og omvendt. Hvad der kan betale sig og med sandsynlighed giver et godt afkast i dit liv. Meget kan lade sig gøre på én eller anden måde, hvis du bliver ved med at være kreativ på det, gå tættere på, bliver klogere og udvider dine tankebaner i en ongoing proces. Får øje på mulighederne i det små og i de store linjer. Bruger ressourcerne inde i dig og finder løsninger på barrierer, der ligger uden for dig, såvel som inden i dig.

 

Jeg ser frem til at være med på din rejse!

Karriererådgivning og karrierecoaching

  
Enkeltsession: 1100 kr./90 min.
Klippekort med 5 samtaler inkl. øvelser: 850 kr./90 min

Erhvervsrettet samtaleterapi

Enkeltsession: 1100 kr./90 min.
Klippekort med 5 samtaler inkl. øvelser: 850 kr./90 min

Nå dine mål med coachingforløb

Samlet forløb: 8.000 kr.
14 samtaler suppleret
med opgaver og øvelser​

Udtalelser

“Efter en række samtaler med Julia har jeg fået konkrete værktøjer til at balancere karriere og små børn derhjemme. Julia har gjort mig bevidst om nogle ting i mig, som jeg ikke kendte til, og jeg føler mig altid stærkere og mere afbalanceret efter snakkene med Julia.”

Rikke, 37 år, HR-konsulent

“Mine sessioner med Julia har givet mig en dybere indsigt i de af mine reaktionsmønstre, som har været uhensigtsmæssige ift. mit ønske om at opnå en bedre work/life balance. Julia har været en værdifuld sparringspartner. Jeg har meget hurtigt oplevet en positiv effekt, og jeg har fået en større indre ro, som er en kæmpe styrke i mit arbejdsliv.”

Lasse, 36 år, Product Manager

“Samtalerne har hjulpet mig med at identificere ubevidste tankemønstre, som begrænser mig i at nå mine karrieremæssige og private mål. Gennem samtalerne har jeg fået værktøjer til at ”slippe” tankemønstrene og skærpe mit fokus på at opnå mine mål.”

Henrik, 45 år, leder