Menu
Der vil altid være statuspositioner og hierarkier på en arbejdsplads – formelt og uformelt – også i de mere flade organisationer. Hierarkierne og statuspositionerne har selvfølgelig en positiv intention som fx, at det gør det effektivt at organisere arbejdet, men på et socialt og psykologisk plan er der en række “indbyggede” udfordringer. Det vil jeg kaste lys over og komme med løsningsforslag til.
Der kan være stress forbundet med at have en hhv. høj såvel som lav status. For den høje status kan det være svært at finde balancen mellem demokratisk lighed og relevant autoritet, dvs. man kan nemt blive for hård eller gå i den anden grøft og blive utydelig. Begge dele giver udfordringer for omgivelserne. Samtidig kan højstatuspositionerne stresses af magtkampe, oprørstendenser og tårnhøje forventninger. Hvis man befinder sig i en lavstatusposition, kan man stresses af, at det er svært at beskytte sig mod at blive kostet rundt med, få frataget sine goder og blive underkendt. Og hvis man befinder sig i en mellemlederposition, kan man være udsat for begge typer af stress, dvs. stress der hører til både lavstatus- og højstatuspositioner. Læs mere om skjulte stressorer her.
Løsninger kan findes ved at opbygge gode strategier til at udfylde sin rolle og håndtere de svære følelser, der følger med i både høj- og lavstatuspositionerne. I højstatuspositionerne handler det om at finde balancen i demokratisk lighed og relevant autoritet. Dertil kommer, at man kan lære at se udover hierarkier og status og møde hinanden i en mere lige relation. Det er også vigtigt at kommunikere om både opgaver og behov og se sin situation fra mange forskellige vinkler – uanset position.
Når det er sagt, kan man også overveje, om man er glad for sin position, og om der er mulighed for at tage sig en anden eller helt gå ud af hierarkiet, finde sig et nyt job, en ny afdeling o.l.
Tidligere erfaringer med statuspositioner kan også påvirke én i ens her-og-nu-arbejdsliv. Har man haft en mor, der har været meget styrende i sin opdrage-form, kan det overføres på eksempelvis kvindelige ledere, og du kan have en forventning om, at din selvbestemmelse på jobbet er meget mindre, end der faktisk er rum for. Det er en tidlig programmering, som kan sidde dybt i én. Der er dog gode muligheder for at ændre det via eksempelvis samtaleterapi, så du kan få en større frihed i dit arbejde.
Det skal selvfølgelig siges, at der kan være langt flere udfordringer og løsninger ind i temaet. Interaktioner i organisationer er hyperkomplekse.
Læs mere om, hvordan du kan skabe den forandring, du drømmer om med psykoterapi og/eller rådgivning.
(Kilde: Bl.a. “Den neuroaffektive billedbog 2” af Marianne Bentzen og Susan Hart)