Med erhvervscoaching kan du få hjælp til at nå dine mål og det, du drømmer om i dit arbejdsliv og din karriere. I samtalerne med mig vil vi have et stort fokus på dit mål igennem hele processen og finde din unikke vej frem til succes. Nedenfor kan du få en idé om, hvad vi kommer omkring for, at du kommer i mål.
Det første skridt mod at nå dit mål er at få det klart defineret. Ikke mindst sikrer vi, at det bygger på dit livsformål og dine værdier, så målet står rent i forhold til dig og det, du dybest set vil. Dernæst arbejder vi på, at målet gøres specifikt, målbart, opnåeligt og tidsbestemt. På den måde bliver det nemmere at finde de rette handlinger, som får dig helt i mål.
En anden vigtig faktor for at nå sine mål er motivation. At finde den inderste drivkraft, der holder dig i gang, når vejen bliver hård, er essentielt. Det skal primært gerne komme fra en indre passion for målet, og her er det ualmindelig vigtigt at kende sit ”hvorfor” og dyrke det. Motivation er brændstoffet, der giver dig energi til at overvinde forhindringer og finde alternative ruter, hvis den lige vej er lukket.
Det er vigtigt at forstå, at modstand er en naturlig del af processen. At se på hindringer som muligheder for læring og vækst kan hjælpe dig med at komme videre, mens fleksibilitet og tilpasningsevne er afgørende for at overvinde dem.
Vi vil helt naturligt arbejde med, hvad der sker inde i dig i relation til målet og arbejde på at finde bedre ståsteder. Nogle gange tror vi, at løsningerne skal findes i at gøre noget, når det i virkeligheden drejer sig om noget helt andet, fx begrænsende overbevisninger, en gammel identitet, indre konflikter o.l. Læs mere om, hvordan du styrker din autenticitet her.
Selvledelse og tålmodighed er også nøgler til succes og vil hjælpe dig med at opretholde fremdrift. Lav også delmål og fejre dine succeser undervejs. I min verden handler succes ikke kun om at nå målet, men også om rejsen derhen og måden, du vokser og udvikler dig på. Og måske dukker der noget op undervejs, som giver anledning til, at der skal skrues på dit mål undervejs.
Et vigtigt element i at nå dine mål er også at bruge sin kreativitet på det, der er svært. Og blive ved med at være kreativ og prøv nye idéer af. Det kan være en udfordrende, men også givende proces, der giver en dyb følelse af tilfredshed.
Så sæt klare mål, find din motivation, stå fast i modgang, bliv kreativ på udfordringerne og nyd rejsen mod succes.
Læs mere om de små og store skridt til at flytte dig i din karriere – her.