Kategorier
Personlig vækst

Skyldfølelser over fejl og hvordan du kommer dig

Den følelse kender jeg rigtig godt, fordi jeg også laver fejl, som det menneske jeg nu er. Og jeg har nogle grumme af slagsen med i rygsækken, som indimellem hjemsøger mig, men som jeg selvfølgelig ikke vil trætte dig med her… 🙂 Pointen er, at når jeg får skyldfølelsen, har jeg mest af alt lyst til at krybe ned i et musehul. Men efterhånden er jeg blevet bedre til at håndtere det. Og det vil jeg dele med dig her.

Når du er skyldig
Når du får følelsen af skyld, skal du starte med at undersøge, om du reelt set er skyldig. Og er du det, ja, så handler det om at sige undskyld, trække læring ud og så komme videre (overordnet-set, lettere-sagt-end-gjort og alt-det-der). 

Når andre har givet dig skylden uberettiget
Det kan også handle om, at andre uberettiget har givet dig skylden for noget. Og når det sker, ja, så skal den leveres tilbage. Enten ved at sige det direkte (det-dér-hverken-er-eller-har-været-mit-ansvar). Eller du kan gøre det inde i dig selv, hvis du ikke rigtig kan levere skylden tilbage. Hvis situationen ikke er til det.  

Og hvordan pokker leverer man skylden tilbage til en anden inde i sig selv? Jo, det gør du ved at forestille dig, at du giver den tilbage, fx kan du inde i dig selv sige: det-dér-hverken-er-eller-har-været-mit-ansvar og samtidig forestille dig at personen står over for dig. Giv dig god tid og dyrk forestillingen. Det vil virke på et ubevidst plan.

Plaget af skyldfølelser
Er du ofte hjemsøgt af skyldfølelser, uden at du rigtig kan sætte ord på, hvad det handler om, så har du muligvis brug for hjælp udefra til at slippe af med det. Ingen skal finde sig i at have det på den måde.

Få hjælp til din trivsel i arbejdslivet
Har du brug for hjælp til at styrke din trivsel i arbejdslivet, er du mere end velkommen til at booke mig, så du kan gå efter det arbejdsliv, du længes efter.

Kategorier
Karriereudvikling Personlig vækst Stresshåndtering

Findes jobglæden i karriereskiftet?

Jeg er selv én dem, der elsker at lave karriereskift. Ikke til noget helt helt nyt. Men gerne i forlængelse af det, jeg kan. 

Har jeg oplevet arbejdsglæde og følt mig lykkelig hele vejen igennem karriereskiftet? 

Næppe. 

Det har til tider været superbesværligt. Det er absolut kommet med en pris. 

Til gengæld er jeg ikke et sekund i tvivl om, at det har givet mit liv og arbejdsliv en nerve og en tilfredshed, som jeg ikke vil bytte for noget. 

Men én ting har været vigtig for mig: Det har ikke måttet koste mig stress og mistrivsel.

Så hvordan vurderer man, om karriereskiftet er prisen værd for én selv?

  • Hvad skal man investere i for at lykkes med karriereskiftet?
  • I hvilket omfang skal man investere mental energi, kompetenceudvikling samt tid, energi og penge på det?
  • Hvad skal du sige nej til i dit liv, for at karriereskiftet kan realiseres? Hvad går du glip af?
  • Hvad er det vigtigste for dig, og hvordan passer et karriereskifte med andre områder af dit liv?
  • Hvad er den ultimative gevinst ved karriereskiftet?

Gør det på din måde

Så hvordan laver man et karriereskifte, der ikke kun giver arbejdsglæde for enden af processen, men også undervejs? Nøglen ligger i at finde måder at gøre det på, som passer til dig – hurtigt eller langsomt – og med de skridt du har brug for at tage. 

Karriereskifte er ikke altid lig arbejdsglæde

For ens egen skyld kan man med fordel også overveje, om der er andre og nemmere veje at få mere arbejdsglæde. Måske behøver man ikke at vende bøtten på hovedet. Måske skal det findes i de små justeringer, i at styrke balancen, i det gode kollegaskab og overskuddet til familien og fritidsinteresser.

Læs mere om, hvordan du laver karriereskifte her.

Kategorier
Personlig vækst

Håndter dine følelser på jobbet

Bedst som det kører for een på jobbet, kan der ske ét eller andet, og man står der og bliver overvældet af ens følelser. De kommer ikke altid på det mest belejlige tidspunkt. Men de er der. Også på jobbet. Så hvad gør du?

Rum følelsen

Uanset hvilken følelse du får, er det en rigtig god strategi at rumme følelsen og give dig tid til at være i den. Fornem, hvad den vil dig. Står du over for en stor præstation og har dårligt tid til at tage dig af den, kan du forsøge at sætte følelsen på hold, indtil du får tid og overskud igen. Men vær bevidst om, at det er vigtigt at tage dig af følelsen, når du får tid igen. For hvis du ikke gør det, vil den formentlig dukke op igen og måske larme endnu mere, indtil du lytter til den.

Dit følelsesmæssige kompas

Der er fire grundfølelser: Glæde, vrede, frygt/angst og sorg. Glæde kan være udtryk for, at man har opnået kærlighed, tilfredshed, sindsro o.l. Vrede kan være et signal om, at noget der er vigtigt for dig, er blevet overtrådt af andre eller af dig selv. Frygt/angst handler om, at du er bange for noget, mens sorg handler om at miste.

Andre følelser som fx skuffelse, frustration, håbløshed, fastlåsthed, skyld, skam, ensomhed og mange flere, kan siges at være afarter af de forskellige grundfølelser.

For at skabe et arbejdsliv med større trivsel vil det være vigtigt at tolke følelserne som signaler om dine behov, da alle følelser har et positivt formål. Så lyt godt efter ift., hvad de vil dig.

Strategier

Når de ubehagelige følelser kommer, handler det om at rumme dem og ikke undgå dem. Dernæst er det vigtigt at finde passende strategier for dem. Start med at finde ud af, hvad de vil dig, fx

  • Føler du vrede, kan du overveje, hvordan du passer bedre på dine grænser og det, der er vigtigt for dig.
  • Føler du nervøsitet, kan du forberede dig på at håndtere dem eller arbejde på at undgå eventuelle negative konsekvenser i en kommende situation.
  • Føler du dig fastlåst, kan du overveje, hvordan du finder en anden udvej, går væk fra de metoder, du har brugt indtil nu, og led efter andre måder at nå dine mål på.

En strategi kan også være at udtrykke følelserne, fordi det enten vil hjælpe dig med at få dækket de underliggende behov og/eller får du afløb for følelserne, så de fylder mindre. Men det er værd at overveje, hvordan du gør det. Der kan være måder at gøre det på, som er mere eller mindre hensigtsmæssige i forhold til den arbejdsplads, du befinder dig på, og den rolle du har. Så overvej, hvem, hvordan og hvornår tingene skal siges. Hvornår skal du holde igen og passe på dig selv, og hvornår er det hensigtsmæssigt at udvise tillid og fortrolighed og få tingene sagt højt?

Dyrk kilder til glæde

Derudover er det en god strategi løbende at tanke dig selv op og dyrke kilder til glæde og hvad der ellers bygger dig op. Og ikke kun hvad, der bygger dig op, men også hvilke mennesker i dit liv, som bygger dig op. Det giver dig en robusthed i forhold til de ubehagelige følelser, der pludseligt kan melde sig. For når du er tanket godt op, vil du lettere komme på den anden side af dem.

Det er vigtigt for mig at understrege, at samspillet mellem mennesker på en arbejdsplads er hyperkomplekst. Får du brug for at få, forfine eller udvikle en strategi, der passer til lige netop din situation, kunne psykoterapi eller rådgivning være en god løsning, og du er selvfølgelig meget velkommen til at tage kontakt.

Læs mere om mistrivsel på jobbet – her eller følelsesmæssig intelligens her.

(Kilde: Bl.a. “Lev med dine følelser” af Casper Åen)

Kategorier
Personlig vækst

Mentale muskler til dit karrierearbejde

Uanset hvor du står i din karriere og gerne vil noget andet, vil der være mentale teknikker og metoder, som du kan bruge for at bane vejen frem til den karriere, du går efter. Fx visualisering af både dit mål og vejen frem til målet, støttende overbevisninger, efterlevelse af værdier, at se sagerne udefra og fra forskellige perspektiver, at opløse de indre konflikter, gøre op med følelsesvaner, bevidst brug af dine indre ressourcer og mange flere. Som en naturlig del af mine samtaler vil vi arbejde med forskellige mentale teknikker og metoder, som vil gøre det lettere at indfri dine drømme.

Mentale hygiejnefaktorer

Der er også en række mentale hygiejnefaktorer, der kan stille dig godt i dit job og være hjælpsomt på din rejse frem til en bedre karriere og arbejdsliv: 

  • Sigt efter en ligeværdig relation, selvom der er ulighed i de formelle roller.
  • Skab et godt samarbejde med dine kolleger og undgå dramaer. Hold øjnene på bolden og gå udenom invitationer til at ”dramae” den.
  • Sige til og fra på en elegant måde og nogle gange på en mere direkte måde, når det er relevant.
  • Hav øje for, at andre ser verden på en anden måde end dig.
  • Vær bevidst om den løbende forhandling af opgaver, rammer m.m. Sørg for løbende at notere de resultater, du skaber, så du kan bringe det til bordet ved de årlige lønsamtaler. Spil dine kort godt, så det passer til den, du er. 

Udviklingspotentiale

En vej, vi kan gå i samtalerne, er også at bruge dit vækst- og udviklingspotentiale. Er der rum for mere selvsikkerhed, troen på egne evner og retten til at sige til og fra? Er der i virkeligheden en større plads i dit liv og din karriere til dig, men som du nu kunne indtage? Så du fik mere frihed og flere muligheder ift. det, du ønsker? 

Læs mere om, hvordan du styrker din autenticitet her.

Kategorier
Personlig vækst

Gode kollegarelationer

I den bedste af alle verdener er ens kolleger dem, man samarbejder rigtig godt med, dem der bakker én op, og som man har det rart med. Det er bare ikke givet på forhånd, at det er sådan, det bliver. Tværtimod kan de her kolleger være kilde til stor frustration, som du måske har oplevet. Man vælger dem jo som regel ikke selv. Så hvad kan man gøre, for at kollegaskabet alligevel bliver mere glædeligt end frustrerende? Her kommer nogle råd.

Forskellige personlighedstræk og styrker

Indimellem kan man være så forskellig, at det er den primære årsag til, at samarbejdet kører i hårdknude. Drejer det sig om forskellige personlighedstræk og præferencer for at løse opgaverne, kan man arbejde på at se forskellighederne som en styrke. At man fx kan fordele opgaver ud fra præferencer og styrker osv. Jeg kan stærkt anbefale at få en snak om forskellige personlighedstræk og styrker for dernæst at finde løsninger, der passer begge parter. Måske er nogle ting givet på forhånd, fordi der er regler, rammer og værdier i organisationen eller i den enkelte afdeling, som alligevel skal følges. Men i tillæg til det er der måske et  rum for selvbestemmelse, som I i fællesskab kunne udfylde. 

Kan man sige alt til alle kolleger? I min verden: Nej. Man kunne i stedet skabe en ramme for at få talt om forskellige styrker i samarbejdet og gøre det ud fra et anerkendende perspektiv og undlade at bore for meget i hinandens svagheder.

Forskellige interesser

Når man skal finde løsninger, der passer begge parter, kan man få en snak om, hvilke grundlæggende behov og ønsker man hver især har og være afventende med de konkrete løsningsforslag. Det vil gøre det mere fleksibelt i forhold til at finde løsninger, der indfrier behov og ønsker på begge sider af bordet. Hvis der ikke er mulighed for at finde fælles løsninger, skal der måske tænkes i større perspektiver. Skal samarbejdet ophøre? Har chefen en anden løsning osv.?

Og igen vil jeg råde dig til at gå diplomatisk til værks, dvs. overveje hvor meget du selv vil sige og være anerkendende overfor kollega såvel om dig selv.

Samhørighed

En anden rettesnor, man kan gå efter i kollegaskabet, er at fremme en grad af indbyrdes tryghed, støtte og udfordring, som passer til sammenhængen. Du vil helt naturligt tage dine tidligere erfaringer med samhørighed med ind på arbejdspladsen. Måske har relationen til én af dine forældre til tider været utryg, og du kan ubevidst overføre det til dine kolleger med en forventning om, at også kollegarelationen til tider er utryg. Det kan du selvfølgelig også arbejde på at ændre med en bevidst indsats. Her vil psykoterapi være en god løsning.

Kolleger med psykopatiske træk

Jeg har desværre set det af flere gange, at stærke og kloge mennesker er blevet brudt ned af en chef eller kollega med psykopatiske træk. Her handler det om at komme væk, og hvis det ikke kan lade sig gøre lige med det samme, så sæt tydelige grænser over for vedkommende og håndhæv dem. Spørgsmålet er selvfølgelig, hvordan du spotter psykopatiske træk. De fleste af os har en smule af det, hvilket er godt, fordi det er sundt for os at have en portion egoisme, varetage egne behov osv. Men det der særligt kendetegner psykopater er, at de mangler empati og ikke har evnen til at holde af et andet menneske. Til gengæld manipulerer og kontrollerer de andre. Der er naturligvis tale om forskellige grader af psykopati, men i udgangspunktet vil jeg råde dig til at komme væk og/eller lave klar grænsesætning. I disse tilfælde skal du ikke gå efter at skabe samhørighed, gå i dialog osv., som jeg ellers anbefaler ovenfor. Det vil blot blive udnyttet og misbrugt.

Vær også strategisk og taktisk

Jeg vil slutteligt sige, at samspillet i organisationer er hyperkomplekst, og der kan være rigtig meget i spil i både omgivelserne såvel som inde i dig selv. Sigt derfor efter at passe på dig selv ved at være strategisk og taktisk, men arbejd også på at skabe en passende fortrolighed og samhørighed, så du styrker din daglige trivsel. Vær opmærksom på dine følelser og hvilke budskaber de har.

Har du brug for at finde din unikke vej til at skabe mere glæde i dit arbejdsliv, er du meget velkommen til at kontakte mig. Læs mere om mulighederne med psykoterapi her.

Kategorier
Personlig vækst

Strategier til statuspositioner i hierarkier

Der vil altid være statuspositioner og hierarkier på en arbejdsplads – formelt og uformelt – også i de mere flade organisationer. Hierarkierne og statuspositionerne har selvfølgelig en positiv intention som fx, at det gør det effektivt at organisere arbejdet, men på et socialt og psykologisk plan er der en række “indbyggede” udfordringer. Det vil jeg kaste lys over og komme med løsningsforslag til.

Statuspositioner og stress

Der kan være stress forbundet med at have en hhv. høj såvel som lav status. For den høje status kan det være svært at finde balancen mellem demokratisk lighed og relevant autoritet, dvs. man kan nemt blive for hård eller gå i den anden grøft og blive utydelig. Begge dele giver udfordringer for omgivelserne. Samtidig kan højstatuspositionerne stresses af magtkampe, oprørstendenser og tårnhøje forventninger. Hvis man befinder sig i en lavstatusposition, kan man stresses af, at det er svært at beskytte sig mod at blive kostet rundt med, få frataget sine goder og blive underkendt. Og hvis man befinder sig i en mellemlederposition, kan man være udsat for begge typer af stress, dvs. stress der hører til både lavstatus- og højstatuspositioner. Læs mere om skjulte stressorer her.

Løsninger

Løsninger kan findes ved at opbygge gode strategier til at udfylde sin rolle og håndtere de svære følelser, der følger med i både høj- og lavstatuspositionerne. I højstatuspositionerne handler det om at finde balancen i demokratisk lighed og relevant autoritet. Dertil kommer, at man kan lære at se udover hierarkier og status og møde hinanden i en mere lige relation. Det er også vigtigt at kommunikere om både opgaver og behov og se sin situation fra mange forskellige vinkler – uanset position. 

Når det er sagt, kan man også overveje, om man er glad for sin position, og om der er mulighed for at tage sig en anden eller helt gå ud af hierarkiet, finde sig et nyt job, en ny afdeling o.l. 

Fra gamle til nye programmeringer

Tidligere erfaringer med statuspositioner kan også påvirke én i ens her-og-nu-arbejdsliv. Har man haft en mor, der har været meget styrende i sin opdrage-form, kan det overføres på eksempelvis kvindelige ledere, og du kan have en forventning om, at din selvbestemmelse på jobbet er meget mindre, end der faktisk er rum for. Det er en tidlig programmering, som kan sidde dybt i én. Der er dog gode muligheder for at ændre det via eksempelvis samtaleterapi, så du kan få en større frihed i dit arbejde.

Det skal selvfølgelig siges, at der kan være langt flere udfordringer og løsninger ind i temaet. Interaktioner i organisationer er hyperkomplekse.

Læs mere om, hvordan du kan skabe den forandring, du drømmer om med psykoterapi og/eller rådgivning.

(Kilde: Bl.a. “Den neuroaffektive billedbog 2” af Marianne Bentzen og Susan Hart)

Kategorier
Personlig vækst

Veje til at kunne mere

Brænder du for noget, men har "indset", at du ikke kan?

Lidt små-provokeret? Det blev jeg, da jeg læste det i en bog. Fordi, jeg brændte for noget, men havde svært ved at knække koden til det. Så skulle jeg give op?

Selvfølgelig er det godt at kende sine styrker og svagheder. Fx ville det være en dårlig idé for mig at arbejde med astrofysik eller software-udvikling. Det kommer ikke til at ske.

Men når man brænder for noget helt ind til benet, er det en anden sag. Jeg brænder ikke for astrofysik og software-udvikling, men for terapi og rådgivning. Når jeg arbejder med det her, jeg brænder for, lægger jeg en helt anden energi i at løse de forhindringer, jeg løber ind i. Engagementet er langt større, der vil være en naturlig interesse i at lære, og det vil samlet set føre til gode resultater over tid. Derfor kan det selvfølgelig stadig være svært at knække alle koderne til det arbejdsliv, man drømmer om.

Jeg gav ikke op. Jeg fandt min egen vej til at ”kunne” og stillede mig selv de her spørgsmål:

Hvad brænder jeg for? Sådan helt ærligt? 

  • Hvad er det egentlig, der hindrer mig i at ”kunne”?
  • Drejer det sig om kompetenceudvikling på et fagligt plan?
  • Er der noget i min fortid, der blokerer for det, jeg gerne vil?
  • Er mine skridt ud i udviklingszonen for store, så det bliver for svært og ubehageligt?

Få flere færdigheder via modelling

Flere veje til at kunne mere finder du også igennem modelling. Her følger en opskrift i den korte version:

  • Hvilken færdighed vil du helt præcist lære?
  • Hvad vil du bruge den til? Hvor? Hvornår?
  • Find én til tre personer, der mestrer færdigheden rigtig godt og udforsk adfærd, kropssprog, værdier og overbevisninger, og hvad du ellers kan komme i tanker om af relevans.
  • Forestil dig, at du er personen, hvis færdighed du vil modellere. Lav en beskrivelse af det for dig selv.
  • Sorter alt overflødigt fra a la, hvad er væsentligt og ej.
  • Spørg også dig selv: Har du lyst til det? Er det den rigtige måde at gøre det på for dig?
  • Overvej også, hvor grænsen går for, hvor meget der kan bruges og ikke bruges.

Læs mere om, hvordan du kan nå dine mål med rådgivning.