Kategorier
Karriereudvikling

Når du sidder fast i tvivl og tankespind

Nogle gange kan tvivlen om, hvad du skal stille op med dit arbejdsliv, fylde så helt enormt meget.

Du fornemmer, at der skal ske noget. For noget skal der ske. Men hvad der så er det rigtige, kan være helt enormt svært at få greb om. Det kan efterlade dig med tankemylder og en utilfredshed, der flytter ind i dig og slår lejr.

Kort fortalt handler det om at kigge på, hvad tvivlen vil dig. Hvad ligger under? Hvad siger den dig på den ene side? Og hvad siger den dig på den anden side? Er der mange elementer i spil på én gang, hvilket der typisk er, så begynd at skriv ned og skab dig et overblik. Dyk ned i detaljerne. Men hæv dig igen over det og se det hele udefra. Så kommer der muligvis nye vinkler og svar.

Vil du have mere hjælp til at finde ud af, om din arbejdsglæde og succes kan findes i nuværende job eller nyt job, så kan du nu købe en guide. Her får du 9 trin til at finde ud af, om du kan få mere arbejdsglæde og succes i dit job i dag eller sandsynligvis i nyt job.

Det er med tungen lige i munden. For der er mange faktorer, som har indflydelse på din arbejdsglæde og succes. Hvilke kommer vi ind på i guiden.

Her hjælper jeg dig først og fremmest med at skille tingene ad. For dernæst at samle dem. Undervejs og til sidst hjælper jeg dig med et overblik over din situation, og om pilen peger på justeringer i nuværende job eller nyt job.

Kategorier
Personlig vækst

Skyldfølelser over fejl og hvordan du kommer dig

Den følelse kender jeg rigtig godt, fordi jeg også laver fejl, som det menneske jeg nu er. Og jeg har nogle grumme af slagsen med i rygsækken, som indimellem hjemsøger mig, men som jeg selvfølgelig ikke vil trætte dig med her… 🙂 Pointen er, at når jeg får skyldfølelsen, har jeg mest af alt lyst til at krybe ned i et musehul. Men efterhånden er jeg blevet bedre til at håndtere det. Og det vil jeg dele med dig her.

Når du er skyldig
Når du får følelsen af skyld, skal du starte med at undersøge, om du reelt set er skyldig. Og er du det, ja, så handler det om at sige undskyld, trække læring ud og så komme videre (overordnet-set, lettere-sagt-end-gjort og alt-det-der). 

Når andre har givet dig skylden uberettiget
Det kan også handle om, at andre uberettiget har givet dig skylden for noget. Og når det sker, ja, så skal den leveres tilbage. Enten ved at sige det direkte (det-dér-hverken-er-eller-har-været-mit-ansvar). Eller du kan gøre det inde i dig selv, hvis du ikke rigtig kan levere skylden tilbage. Hvis situationen ikke er til det.  

Og hvordan pokker leverer man skylden tilbage til en anden inde i sig selv? Jo, det gør du ved at forestille dig, at du giver den tilbage, fx kan du inde i dig selv sige: det-dér-hverken-er-eller-har-været-mit-ansvar og samtidig forestille dig at personen står over for dig. Giv dig god tid og dyrk forestillingen. Det vil virke på et ubevidst plan.

Plaget af skyldfølelser
Er du ofte hjemsøgt af skyldfølelser, uden at du rigtig kan sætte ord på, hvad det handler om, så har du muligvis brug for hjælp udefra til at slippe af med det. Ingen skal finde sig i at have det på den måde.

Få hjælp til din trivsel i arbejdslivet
Har du brug for hjælp til at styrke din trivsel i arbejdslivet, er du mere end velkommen til at booke mig, så du kan gå efter det arbejdsliv, du længes efter.

Kategorier
Karriereudvikling Personlig vækst Stresshåndtering

Findes jobglæden i karriereskiftet?

Jeg er selv én dem, der elsker at lave karriereskift. Ikke til noget helt helt nyt. Men gerne i forlængelse af det, jeg kan. 

Har jeg oplevet arbejdsglæde og følt mig lykkelig hele vejen igennem karriereskiftet? 

Næppe. 

Det har til tider været superbesværligt. Det er absolut kommet med en pris. 

Til gengæld er jeg ikke et sekund i tvivl om, at det har givet mit liv og arbejdsliv en nerve og en tilfredshed, som jeg ikke vil bytte for noget. 

Men én ting har været vigtig for mig: Det har ikke måttet koste mig stress og mistrivsel.

Så hvordan vurderer man, om karriereskiftet er prisen værd for én selv?

  • Hvad skal man investere i for at lykkes med karriereskiftet?
  • I hvilket omfang skal man investere mental energi, kompetenceudvikling samt tid, energi og penge på det?
  • Hvad skal du sige nej til i dit liv, for at karriereskiftet kan realiseres? Hvad går du glip af?
  • Hvad er det vigtigste for dig, og hvordan passer et karriereskifte med andre områder af dit liv?
  • Hvad er den ultimative gevinst ved karriereskiftet?

Gør det på din måde

Så hvordan laver man et karriereskifte, der ikke kun giver arbejdsglæde for enden af processen, men også undervejs? Nøglen ligger i at finde måder at gøre det på, som passer til dig – hurtigt eller langsomt – og med de skridt du har brug for at tage. 

Karriereskifte er ikke altid lig arbejdsglæde

For ens egen skyld kan man med fordel også overveje, om der er andre og nemmere veje at få mere arbejdsglæde. Måske behøver man ikke at vende bøtten på hovedet. Måske skal det findes i de små justeringer, i at styrke balancen, i det gode kollegaskab og overskuddet til familien og fritidsinteresser.

Læs mere om, hvordan du laver karriereskifte her.

Kategorier
Karriereudvikling

Kan jobglæden findes i nuværende eller nyt job?

Du lurer måske på, hvad der skal ske med dit arbejdsliv, og om det kunne blive bedre i en ny stilling et andet sted.

Men hvad skal du pejle efter?

Start med disse spørgsmål:

  • Hvad er det egentlig, der hindrer mig i at føle arbejdsglæde i dag?
  • Hvad står i vejen?
  • Hvor bliver det svært?

Når pilen peger på nyt job

Hvis det svære handler om ting på din arbejdsplads, som du alligevel ikke kan ændre, peger pilen på nyt job.

 

Det kunne fx være:

  • Vilkårene på jobbet er ringe
  • Det der med psykologisk tryghed er man ikke kommet til endnu
  • Arbejdstiden og -mængden harmonerer ikke med mit familieliv
  • Chefen minder om én med psykopatiske træk
  • Arbejdet passer utrolig dårligt til mine personlige værdier
  • Og i den dur
 

Når pilen peger på at blive lidt længere

Hvis det handler om noget, du kan ændre, peger pilen umiddelbart på at blive. Det kunne fx være:

  • Der er potentiale for at forhandle bedre rammer og opgaver, men jeg har holdt mig tilbage
  • En nisse fra tidligere jobs bliver ved med at forfølge mig 🙂
  • Måske jeg alligevel skulle begrave stridsøksen, når det kom til Bente fra Kommunikation.
  • Du kunne starte med at anerkende din egen indsats, som inspiration til dine omgivelser.
 

Det du også skal tænker på

Arbejdsliv griber ind i mange andre områder af éns liv. Så der er sjældent entydige svar på, om man skal blive eller gå. Så find vægtskålen frem og læg dine overvejelser derop. 

 

Og så en lille disclaimer: Er du stresset og udkørt, så kom først ovenpå, og gem de store beslutninger lidt endnu.

 

Læs mere om, hvor du finder jobglæden her.

Kategorier
Karriereudvikling

Hvor finder du din arbejdsglæde?

Er den som regel lige rundt om hjørnet, når du er kommet forbi en opgave eller to? 

Måske smutter den fra dig, bedst som du troede, at du havde fået greb om den. 

Det mønster kender jeg rigtig godt til.

Arbejdsglæde er meget individuelt og noget man løbende skal arbejde på, for at den stadig er der. Der behøver ikke at ske store revolutioner hver gang, men der er ofte behov for justeringer.

For ting ændrer sig. Dit arbejde, indholdet, rammerne, kollegerne, teamet, chefen, arbejdsstedet forandrer sig løbende. Og ikke mindst ændrer du dig og dine kriterier for, hvad der gør dig glad. Kriterierne for din arbejdsglæde kan du finde frem til på mange måder. 

Men den hurtige vej er at mærke efter, slå bør-knappen fra og lytte til denne hersens mavefornemmelse. 

Den kunne fx pege dig i retning af kriterier som:

  • Opgaver med mening
  • At gøre en forskel
  • Have det sjovt i løbet af arbejdsdagen
  • Dyrke samarbejdsrelationerne
  • Have overskud når du har fri
  • Eller hvad der gør det for dig i den situation, du står i.

Min underliggende pointe er også, at arbejdsglæden ikke nødvendigvis kun gemmer sig i forfremmelsen, lønforhøjelsen og det, der giver prestige udadtil. Det kan det selvfølgelig sagtens, så længe det også føles godt indefra.

En hjælpende hånd til din mavefornemmelse

Du kan også gå en smule mere analytisk til værks. 

List fx alle dine tidligere jobs op og vurder, hvor glad du var i dem og hvad der var til stede, dér hvor du var gladest. Så ved du lidt mere om, hvad det er, der gør det for dig.

Du kan også tage et ekstra kig på dine kompetencer. Lav en liste med alle dine kompetencer. Udvælg dem, du er gladest for at bruge. Der hvor du er i flow. Arbejd aktivt på, at det er de kompetencer, du kommer til at bruge i dit arbejdsliv…, hvilket selvfølgelig er lettere sagt end gjort. Så start med at lægge en plan og tag et skridt hver dag frem mod dit mål.

Vær strategisk og opnå arbejdsglæde på samme tid

På et tidspunkt troede jeg, at det var et enten eller. Altså at jeg enten skulle være strategisk eller gå efter arbejdsglæden. Men man kan fint arbejde på, at begge elementer er til stede på samme tid. Så det bliver et både-og. Det kan du gøre ved at blive kreativ på det. Spørg dig selv tilstrækkelig mange gange: Hvordan kan begge dele være der på samme tid? Og hvad skal jeg planlægge, for at det bliver realiseret?

Kategorier
Karriereudvikling

Flyt dig i din karriere

Man kan sidde fast i de samme opgaver, roller og mønstre, som ikke giver det, man dybest set vil have. Der kan derfor komme et spirrende ønske om at flytte sig i sin karriere. Måske er det endda tid til et karriereskifte eller at genskabe sig selv i sin karriere.

Hvis der skal ske noget helt nyt i ens karriere, vil jeg anbefale dig at blive  skarp på, hvad der driver dig i din karriere, dit privatliv og hvad du ellers vil have ud af livet. Så ved du, hvad du skal sigte efter, så det føles godt inde i dig. Hernæst handler det om at være strategisk og taktisk på den korte og lange bane. Du skal kende spillereglerne og bruge dem og ikke mindst følge din egen plan.

Små sejre i det daglige

Når du ved, hvor du vil hen, kan du tage et lille skridt henimod det dag for dag. Spørge dig selv hver morgen, hvad du i dag kan gøre for at sandsynliggøre det. Skal du kommunikere og løse dine opgaver på en anden måde, træde ind i en ny identitet, undersøge hvordan du kan kompetenceudvikle dig, lave research på interessante virksomheder og andre typer af jobs, kortlægge netværk? Er energien ikke til det, så start med at give dig selv førstehjælp i form af pauser, efterspørg flere hjemmearbejdsdage til at få arbejdsro, hold møder i naturen, tag en walk-and-talk i andre omgivelser, eller hvad der nu er relevant for dig. Find også inspiration til at nedbringe stress i indlægget “Skjulte stressorer”.

Små sejre i dagligdagen kan også starte inde i dig med at være observant på, hvad der sker indvendigt, fx hvad du er styret af, som egentlig ikke fører dig derhen, hvor du vil. Det kan være en kultur, uhensigtsmæssigt samarbejde, status, anerkendelsen udefra, impostor syndrome og dramaer, du bliver fanget af. Og arbejd så på bedre alternativer.

Kvantespring

Afhængig af, hvor du er i dit liv, og hvad der giver dig værdi, kan du overveje at lave kvantespring i din karriere, altså store skift, som hurtigt rykker dig videre til det, du vil. Psyken skal som regel lige følge med, så her er det vigtigt med plads og mental båndbredde til, at det kan lande i dig. Alting har en pris – også ved ikke at flytte sig. Kvantespring kan fx være et finde et nyt job med et bedre indhold og/eller rammer. Det kan også være at uddanne eller kompetenceudvikle dig, tage imod en ny rolle på jobbet. Måske er det tiden til at sige op eller tage orlov for at få en pause og få gjort det i privatlivet, der er brug for. Eller noget helt andet, der kunne rykke dig tættere på det, du vil.

Kvantespring er noget, man skal tænke igennem. Gerne af flere runder. Men husk også spørgsmål som: Hvad er det værste, der kan ske? Hvad venter jeg egentlig på?

Læs mere om, hvordan du når dine mål her.

Kategorier
Personlig vækst

Håndter dine følelser på jobbet

Bedst som det kører for een på jobbet, kan der ske ét eller andet, og man står der og bliver overvældet af ens følelser. De kommer ikke altid på det mest belejlige tidspunkt. Men de er der. Også på jobbet. Så hvad gør du?

Rum følelsen

Uanset hvilken følelse du får, er det en rigtig god strategi at rumme følelsen og give dig tid til at være i den. Fornem, hvad den vil dig. Står du over for en stor præstation og har dårligt tid til at tage dig af den, kan du forsøge at sætte følelsen på hold, indtil du får tid og overskud igen. Men vær bevidst om, at det er vigtigt at tage dig af følelsen, når du får tid igen. For hvis du ikke gør det, vil den formentlig dukke op igen og måske larme endnu mere, indtil du lytter til den.

Dit følelsesmæssige kompas

Der er fire grundfølelser: Glæde, vrede, frygt/angst og sorg. Glæde kan være udtryk for, at man har opnået kærlighed, tilfredshed, sindsro o.l. Vrede kan være et signal om, at noget der er vigtigt for dig, er blevet overtrådt af andre eller af dig selv. Frygt/angst handler om, at du er bange for noget, mens sorg handler om at miste.

Andre følelser som fx skuffelse, frustration, håbløshed, fastlåsthed, skyld, skam, ensomhed og mange flere, kan siges at være afarter af de forskellige grundfølelser.

For at skabe et arbejdsliv med større trivsel vil det være vigtigt at tolke følelserne som signaler om dine behov, da alle følelser har et positivt formål. Så lyt godt efter ift., hvad de vil dig.

Strategier

Når de ubehagelige følelser kommer, handler det om at rumme dem og ikke undgå dem. Dernæst er det vigtigt at finde passende strategier for dem. Start med at finde ud af, hvad de vil dig, fx

  • Føler du vrede, kan du overveje, hvordan du passer bedre på dine grænser og det, der er vigtigt for dig.
  • Føler du nervøsitet, kan du forberede dig på at håndtere dem eller arbejde på at undgå eventuelle negative konsekvenser i en kommende situation.
  • Føler du dig fastlåst, kan du overveje, hvordan du finder en anden udvej, går væk fra de metoder, du har brugt indtil nu, og led efter andre måder at nå dine mål på.

En strategi kan også være at udtrykke følelserne, fordi det enten vil hjælpe dig med at få dækket de underliggende behov og/eller får du afløb for følelserne, så de fylder mindre. Men det er værd at overveje, hvordan du gør det. Der kan være måder at gøre det på, som er mere eller mindre hensigtsmæssige i forhold til den arbejdsplads, du befinder dig på, og den rolle du har. Så overvej, hvem, hvordan og hvornår tingene skal siges. Hvornår skal du holde igen og passe på dig selv, og hvornår er det hensigtsmæssigt at udvise tillid og fortrolighed og få tingene sagt højt?

Dyrk kilder til glæde

Derudover er det en god strategi løbende at tanke dig selv op og dyrke kilder til glæde og hvad der ellers bygger dig op. Og ikke kun hvad, der bygger dig op, men også hvilke mennesker i dit liv, som bygger dig op. Det giver dig en robusthed i forhold til de ubehagelige følelser, der pludseligt kan melde sig. For når du er tanket godt op, vil du lettere komme på den anden side af dem.

Det er vigtigt for mig at understrege, at samspillet mellem mennesker på en arbejdsplads er hyperkomplekst. Får du brug for at få, forfine eller udvikle en strategi, der passer til lige netop din situation, kunne psykoterapi eller rådgivning være en god løsning, og du er selvfølgelig meget velkommen til at tage kontakt.

Læs mere om mistrivsel på jobbet – her eller følelsesmæssig intelligens her.

(Kilde: Bl.a. “Lev med dine følelser” af Casper Åen)

Kategorier
Personlig vækst

Mentale muskler til dit karrierearbejde

Uanset hvor du står i din karriere og gerne vil noget andet, vil der være mentale teknikker og metoder, som du kan bruge for at bane vejen frem til den karriere, du går efter. Fx visualisering af både dit mål og vejen frem til målet, støttende overbevisninger, efterlevelse af værdier, at se sagerne udefra og fra forskellige perspektiver, at opløse de indre konflikter, gøre op med følelsesvaner, bevidst brug af dine indre ressourcer og mange flere. Som en naturlig del af mine samtaler vil vi arbejde med forskellige mentale teknikker og metoder, som vil gøre det lettere at indfri dine drømme.

Mentale hygiejnefaktorer

Der er også en række mentale hygiejnefaktorer, der kan stille dig godt i dit job og være hjælpsomt på din rejse frem til en bedre karriere og arbejdsliv: 

  • Sigt efter en ligeværdig relation, selvom der er ulighed i de formelle roller.
  • Skab et godt samarbejde med dine kolleger og undgå dramaer. Hold øjnene på bolden og gå udenom invitationer til at ”dramae” den.
  • Sige til og fra på en elegant måde og nogle gange på en mere direkte måde, når det er relevant.
  • Hav øje for, at andre ser verden på en anden måde end dig.
  • Vær bevidst om den løbende forhandling af opgaver, rammer m.m. Sørg for løbende at notere de resultater, du skaber, så du kan bringe det til bordet ved de årlige lønsamtaler. Spil dine kort godt, så det passer til den, du er. 

Udviklingspotentiale

En vej, vi kan gå i samtalerne, er også at bruge dit vækst- og udviklingspotentiale. Er der rum for mere selvsikkerhed, troen på egne evner og retten til at sige til og fra? Er der i virkeligheden en større plads i dit liv og din karriere til dig, men som du nu kunne indtage? Så du fik mere frihed og flere muligheder ift. det, du ønsker? 

Læs mere om, hvordan du styrker din autenticitet her.

Kategorier
Stresshåndtering

Skjulte stressorer

Du har måske haft stress inde på livet flere gange i dit liv, og af én eller anden årsag er det svært at få greb om det. Måske kan du finde én af forklaringerne her.

Tidligere hændelser påvirker dig

Måske kan stressen forklares med tidligere hændelser og erfaringer i dit liv. Sidstnævnte tager sig ud som underliggende mønstre, der styrer dig på et mere eller mindre ubevidst plan. Hvordan du havde det med dine forældre og andre signifikante personer i din barndom, kan eksempelvis gå igen i din relation til chefen. Derfor er det vigtigt at få taget et kig på de her mønstre og få dem erstattet med nye og bedre mønstre. De gamle kan være dybt forankret i ens system. Så for at ændre dem kan det være gavnligt at genbesøge hændelser i barndom som en del af bearbejdelsesprocessen – for at finde nye veje i din her-og-nu-situation. Her vil psykoterapi være en rigtig god løsning.

Angst

En anden skjult stressårsag er angst i form af fx præstationsangst, angst for at fejle og få kritik, angst for at holde oplæg for andre o.l. Angst-følelsen er helt, helt normal og skal være der for at hjælpe dig. Men hver gang den udløses, får du en lille stressreaktion, og hvis der er mange af disse reaktioner, vil det akkumulere sig over tid og være en væsentlig faktor ift. udvikling af stress. Hvis angsten er let at udløse, kan det hænge sammen med eksemplet ovenfor vedr. påvirkning fra tidligere hændelser i ens liv. Læs mere om mistrivsel på arbejdspladsen her.

Psykisk arbejdsmiljø

Stressorerne kan naturligvis også komme fra det omgivende psykiske arbejdsmiljø. Der kan være tale om et helt åbenlyst dårligt psykisk arbejdsmiljø, men det kan også være af mere diffus karakter, hvor det er svært at få greb om, hvorfor det føles utrygt. Måske er der en ”påtaget hurra-stemning” på overfladen, mens der under overfladen er en ængstelighed. Der kan være tale om uklare forventninger, stikpiller kollegerne imellem, clash mellem egne og virksomhedens værdier o.l. I den grove ende kan det være chefer med psykopatiske og manipulative træk, der forsøger at få dig til at tvivle på egne opfattelser, erindringer og fornuft.

Min anbefaling vil klart være, at du flytter dig fra deciderede giftige miljøer, som nedbryder dig. Er der tale om dårligt psykisk arbejdsmiljø i den milde ende, hvor du stadig har en vis indflydelse på dit arbejde, kunne der være mulighed for at arbejde med det. 

Læs mere om, hvordan du kommer godt tilbage på job efter stress.

(Kilde: Bl.a. “Praktisk Stresscoaching” af Bjarne Toftegaard.)

Kategorier
Personlig vækst

Gode kollegarelationer

I den bedste af alle verdener er ens kolleger dem, man samarbejder rigtig godt med, dem der bakker én op, og som man har det rart med. Det er bare ikke givet på forhånd, at det er sådan, det bliver. Tværtimod kan de her kolleger være kilde til stor frustration, som du måske har oplevet. Man vælger dem jo som regel ikke selv. Så hvad kan man gøre, for at kollegaskabet alligevel bliver mere glædeligt end frustrerende? Her kommer nogle råd.

Forskellige personlighedstræk og styrker

Indimellem kan man være så forskellig, at det er den primære årsag til, at samarbejdet kører i hårdknude. Drejer det sig om forskellige personlighedstræk og præferencer for at løse opgaverne, kan man arbejde på at se forskellighederne som en styrke. At man fx kan fordele opgaver ud fra præferencer og styrker osv. Jeg kan stærkt anbefale at få en snak om forskellige personlighedstræk og styrker for dernæst at finde løsninger, der passer begge parter. Måske er nogle ting givet på forhånd, fordi der er regler, rammer og værdier i organisationen eller i den enkelte afdeling, som alligevel skal følges. Men i tillæg til det er der måske et  rum for selvbestemmelse, som I i fællesskab kunne udfylde. 

Kan man sige alt til alle kolleger? I min verden: Nej. Man kunne i stedet skabe en ramme for at få talt om forskellige styrker i samarbejdet og gøre det ud fra et anerkendende perspektiv og undlade at bore for meget i hinandens svagheder.

Forskellige interesser

Når man skal finde løsninger, der passer begge parter, kan man få en snak om, hvilke grundlæggende behov og ønsker man hver især har og være afventende med de konkrete løsningsforslag. Det vil gøre det mere fleksibelt i forhold til at finde løsninger, der indfrier behov og ønsker på begge sider af bordet. Hvis der ikke er mulighed for at finde fælles løsninger, skal der måske tænkes i større perspektiver. Skal samarbejdet ophøre? Har chefen en anden løsning osv.?

Og igen vil jeg råde dig til at gå diplomatisk til værks, dvs. overveje hvor meget du selv vil sige og være anerkendende overfor kollega såvel om dig selv.

Samhørighed

En anden rettesnor, man kan gå efter i kollegaskabet, er at fremme en grad af indbyrdes tryghed, støtte og udfordring, som passer til sammenhængen. Du vil helt naturligt tage dine tidligere erfaringer med samhørighed med ind på arbejdspladsen. Måske har relationen til én af dine forældre til tider været utryg, og du kan ubevidst overføre det til dine kolleger med en forventning om, at også kollegarelationen til tider er utryg. Det kan du selvfølgelig også arbejde på at ændre med en bevidst indsats. Her vil psykoterapi være en god løsning.

Kolleger med psykopatiske træk

Jeg har desværre set det af flere gange, at stærke og kloge mennesker er blevet brudt ned af en chef eller kollega med psykopatiske træk. Her handler det om at komme væk, og hvis det ikke kan lade sig gøre lige med det samme, så sæt tydelige grænser over for vedkommende og håndhæv dem. Spørgsmålet er selvfølgelig, hvordan du spotter psykopatiske træk. De fleste af os har en smule af det, hvilket er godt, fordi det er sundt for os at have en portion egoisme, varetage egne behov osv. Men det der særligt kendetegner psykopater er, at de mangler empati og ikke har evnen til at holde af et andet menneske. Til gengæld manipulerer og kontrollerer de andre. Der er naturligvis tale om forskellige grader af psykopati, men i udgangspunktet vil jeg råde dig til at komme væk og/eller lave klar grænsesætning. I disse tilfælde skal du ikke gå efter at skabe samhørighed, gå i dialog osv., som jeg ellers anbefaler ovenfor. Det vil blot blive udnyttet og misbrugt.

Vær også strategisk og taktisk

Jeg vil slutteligt sige, at samspillet i organisationer er hyperkomplekst, og der kan være rigtig meget i spil i både omgivelserne såvel som inde i dig selv. Sigt derfor efter at passe på dig selv ved at være strategisk og taktisk, men arbejd også på at skabe en passende fortrolighed og samhørighed, så du styrker din daglige trivsel. Vær opmærksom på dine følelser og hvilke budskaber de har.

Har du brug for at finde din unikke vej til at skabe mere glæde i dit arbejdsliv, er du meget velkommen til at kontakte mig. Læs mere om mulighederne med psykoterapi her.